I am Brilliant Too :: I am a Big Investment :: Paint Me Zippo Style

I am Brilliant Too
 
Julliet solgte vi i 2005 til Arne og Oddveig Engen, Norge.
 
Julliet var min (Helle's) første paint horse.
 
Jeg købte Julliet i 2001 af Jørgen Sandholm. Dengang var hun 3 år og havde kun været lidt i hænder.
Hun blev derfor sat i træning hos Ute Lehmann og var der i to måneder. Her fik jeg også undervisning på hende og i løbet af den kommede vinter, bestod vi vores level 1 indenfor Parelli Natural Horsemanship.
 
Jeg havde rigtig mange gode timer med Julliet. Hun var en super turhest og det var ofte os, der tog de små ponyryttere med på tur i skoven, netop fordi hun var så rolig og sjældent blev bange for noget. Det bedste var dog, når vi sammen med nogle af mine veninder tog ud på vores "galop-sti" i Orten Plantage. Den er 2 km lang og går bare lige ud. Her gjaldt det selvfølgelig om at komme først og selvom at Julliet var den mindste af hestene, ja så kom vi gerne først.
Det gode ved westernudstyret er jo også at der er hornet at holde fast i, så jeg må sige at det gik pænt stærkt, endda så meget at jeg fik tårer i øjnene, når vi red i modvind. Men sjovt, det var det helt sikkert. Endnu et plus ved denne race er, at selvom vi lige havde redet om kap og nu skulle skridte lidt for at få pusten igen, ja så er det ikke noget problem at slippe tøjlen så den hænger løs for hesten skridter lige så fin, også selvom nogle af de andre "tripper rundt" for at komme videre.
 
 
Julliet havde jeg også med til flere shows og vi fik sammen 4 point i showmanship at halter og 2 point i hunter under saddle.
Hun var dejlig nem at have med til show og tog alting med ophøjet ro.
 
Ligeledes har hun også været med til flere optrædener. Vi var med til at lave en "heste-forestilling" til Varde Dyrskue i 2004 og igen i 2005. Selvom arenaen var lige ved siden af det opstillede Tivoli, var det ikke noget problem med hende. Hun var og er en nervefast hest.
 
I 2005 deltog vi i 7-kantens opførelse af musicalen "Annie get your gun" Her var Julliet stjernen!!! Hun var Buffalo Bill's hest og jeg var én af hans indianerpiger.
Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Opførelsen sker på Arnbjergscenen i Varde og løber over 14 dage.
Julliet og jeg blev hentet om aftenen, når hun så traileren komme ind i gårdspladsen, ja så var hun klar. Op i traileren med hesten og udstyret i bilen og så ellers af sted. Vi parkerede bil og trailer midt i parken. Her sadlede jeg Julliet op og vi gik op mod scenen. Her stod vi pænt i kø, sammen med de folk, der skulle ind og se forestillingen. Herefter gik vi om bag ved scenen, hvor jeg skulle en tur i sminken og i gardoroben for nu at komme til at ligne en indianer. Vi stillede os over på "vores plads" og Buffalo Bill kom over til os og op på hesten med ham.
Når der så kom et bestemt sted i musikken, var det vores tur til at komme på scenen. Tænk engang, at den ene gang stod jeg og snakkede med Buffalo Bill og var ikke helt opmærksom på musikken. Det var Julliet dog og vupti så begyndte hun at gå. Først ned af trapperne, forbi symfoni-orkestret og videre over scenen, hvor cowboys og indianer løb rundt og på den anden side af hende ca. 3000 mennesker der klappede i takt til musikken og endelig ud gennem "millitær-nettet" på den anden side af scenen.
Det er virkelig en af de oplevelser, jeg aldrig vil glemme og sikke dog en vidunderlig hest hun var.
 
Desværre var tiden ikke til så meget hest længere og hun blev solgt til Arne og Oddveig. De valgte at få hende bedækket ved Wall Street Wizard inden de tog hende med hjem til Norge. En køretur der varede lige knap 3 døgn. Der skulle jo også holdes pauser og en overnatning hos en bekendt på vejen.
 
Julliet fik så i 2006 et fint tobiano hingsteføl, Troy.
 
Vi ønsker Arne og Oddveig held og lykke  med Julliet fremover og håber at hun vil give Jer, lige så mange gode oplevelser, som hun gav os.