|
Familien::Fotogalleri::Hunde
Vi er en lille familie på tre medlemmer. Thomas arbejder til daglig hos Petcare i Tistrup og Helle er pædagog i Thorstrup SFO. Sammen har vi en søn, Mathias, der går i børnehave i Sig.
Helle har 15 års erfaring med heste og er den der tager sig af hestene. Hun startede med at ride dressur og spring på Vestjysk Rideklub, Varde og var som 16 årig ansat til at stå for elevhestene og varetage undervisningen af elevrytterne. I 2001 mødte hun Jørgen Sandholm, som avler paint horses og blev bidt af denne skønne hesterace. Hun solgte sin daværende Dansk Varmblod for at købe en 3-års hoppe "I am Brilliant Too" efter JJ Brilliant og US Impressive Blue. Siden da har er der kommet flere paints til og nogle er blevet solgt. Helle startede med at få undervisning af Ute Lehmann og bestod hurtigt level 1 indenfor Parelli Natural Horsemanship. Efterfølgende har hun været med til clinics ved Steven Biller, USA og Peer Kraack, Tyskland. Til shows stiller vi op i flere klasser: Halter, Showmanship at Halter, Western Pleasure, Western Horsemanship, Hunter og Trail. For os er det vigtigt, at hesten er alsidig og kan rides i flere forskellige klasser og nok vigtigst af alt - at den kan rides i naturen. Thomas er den der til daglig tager sig af hunden, da han bruger den til jagt. Vi har en tysk korthåret hønsehund, Petermann's Katie, på ca. 1 år, så lige nu går der meget tid med træning, så hun er klar til jagtsæsonen her i vinteren 2009/2010 og til de første prøver i januar/februar 2010.
|